Hundedagpleje - praktisk info

Hvor?

Holte Hundehotel afhenter hunde i store dele af Storkøbenhavn - i postnumre fra 2800-2970. Altså Lyngby, Brede, Sorgenfri, Gentofte, Virum, Holte, Nærum, Søborg, Dyssegård, Bagsværd, Hellerup, Charlottenlund, Klampenborg, Skodsborg, Vedbæk, Trørød, Hørsholm.

Hunden vil opholde sig hjemme i mit hus, hvor jeg har en stor have. Gåturene vil være i forskellige skove så som Geel skov, Bernstoffparken og strande.

Hvornår?

Hundedagpleje vil være muligt i alle hverdage fra kl. 11-16.

Hvordan?

Din hund kommer hjem til mig ved afhentning. Der vil både være gåture, leg med andre hunde, sjove aktiviteter og hviletid. Derudover vil der være vand og godbider, hvis det ønskes.

Første gang?

Er det første gang din hund skal passes, sørger jeg selvfølgelig for at have været forbi hundens hjem, så vi kan møde hinanden inden.

Din hund

Hunden er en fast del af familien og den er i gode hænder hos mig. Der er dog et par enkelte krav til din hund for at den kan blive passet.

Hunden skal:

  • have vacciner og forsikringer i orden (da min forsikring ikke dækker, hvis der skulle ske noget)
  • være mærket med chip eller øremærke
  • bære hundetegn
  • kunne være blandt andre hunde og mennesker (ved normal gåtur)
  • (nogenlunde) kunne komme, når man kalder/fløjter

Regler

Udover, at din hund skal overholde ovenstående regler, skal ejeren være indforstået med følgende:

  • Ejeren skal have lovpligtig ansvarsforsikring på hunden.
  • Skader, som hunden måtte forvolde dækkes af ejerens hundeansvarsforsikring.
  • Der ydes ingen erstatning for evt. bortkomne eller tilskadekomne hunde. Skulle der ske hunden noget, vil jeg naturligvis tage kontakt til både ejer og dyrlæge (hvis nødvendigt). Det er dog ejeren, der betaler regningen.
  • Afbud skal meddeles via sms eller e-mail senest kl. 20.00 dagen før. Sker det senere eller slet ikke, vil der stadig blive opkrævet betaling.

Priser

Priserne er inkl. afhentning og aflevering.

Ved pasning alle hverdage i ugen: 170 DKK pr. dag

Ved pasning enkelte valgfrie hverdage ved fast aftale: 200 DKK pr. dag

Ved pasning enkelte valgfrie weekenddage ved fast aftale: 250 DKK pr. dag



Ved flere hunde gives der 50% rabat på de efterfølgende hunde.